Juletræsfest for børn i Agerbæk.

Søndag den 30.november var der juletræsfest for børn på Agerbæk hotel, der var 75 børn meldt til, og en del forældre/bedsteforældre var med. Arrangementet var lavet i fællesskab mellem Agerbæk hotel og Borgerforeningen.

Det startede kl. 11.00, hvor børnene fik en julefrokost, som var sponseret af Agerbæk hotel, en fin frokost med de ting, der hører sig til. Børnene nød det rigtig meget.

Efter maden kom 4 medlemmer fra HATS, som hyggede sammen med børnene, der var bl. a. en klippe klistre nissemor, der havde julehjerter med. Desuden fik børnene fortalt historie. Julemanden kom, og der blev danset rundt om juletræet, og sunget julesange. Imens kunne forældrene købe noget mad. Ca. kl. 13.30 gik alle børn og voksne over på torvet, hvor julebelysningen blev tændt, og alle børn fik en julepose. Det var et rigtig fint arrangement.

2017-01-29T19:44:31+00:00 december 3rd, 2014|1 Comment